Close

10. august 2021

Videnskabelige indlæg til årsmødet 2021

Vi har i bestyrelsen noteret os en stor interesse for at præsentere videnskabeligt arbejde i forbindelse med det kommende årsmøde. Da tidsrammen er begrænset, har vi i år besluttet at forsøge med et nyt koncept.

Den videnskabelige session vil i år blive gennemført som en række poster-præsentationer. Ønsker man at præsentere sit videnskabelige arbejde, vil der først på dagen være mulighed for at ophænge en poster. Under den senere videnskabelige session vil man få tildelt 3 minutter til at præsentere sit arbejde efterfulgt af 3 minutter til spørgsmål fra tilhørerne. På denne måde håber vi at kunne give flere forskningsaktive kollegaer mulighed for at præsentere deres arbejde. Der er plads til 10 præsentationer, som vil blive udvalgt på baggrund af fremsendte abstrakts.

Abstrakts kan fremsendes til bestyrelsesmedlem Henrik Vad (henrik.vad@regionh.dk) senest d. 8.september 2021.